Frederikshøj repræsenterer en evig jagt efter det sublime. En sanselig rejse i forædling og fortolkning – uden horisont. Med afsæt i den enkelte årstid skaber vi teknisk overlegen, men dybt personlig gastronomi, hvor råvarer og gæster behandles med samme dybe respekt.
Vi lader os ikke tøjle af dogmer. I stedet tror vi på, at omhu, begejstring og dedikation kan mærkes og smages.
Derfor er et bord hos Frederikshøj ikke kun en spiseoplevelse. Det er en fordybelse i lyde, farver, følelser, dufte og smage. En velkoreograferet totaloplevelse med øje for alle detaljer i krydsfeltet mellem mad, natur og utæmmet kreativitet.
Velkommen til — Team Frederikshøj